Kennel

    Vores tre elskede hunde der udgør vores kennel, er af meget høj kvalitet og opdrættet af Kirsten Kristensen, Kennel Vindhause, der har opdrættet italienere siden 1971.

    Målsætningen med vores kennel er, at lave kvalitetsopdræt af Italienske Mynder.
    Vi ønsker at opdrætte sunde, raske, levedygtige hvalpe der er godt socialicerede og mentalt velfungerende. Det er vigtigt for os, at finde den rette hund til den rette køber og "ruste" den nye familie til at fortsætte hvalpens sunde udvikling.

    Når du vælger, at købe din hvalp hos os, er du sikker på, at få en hvalp der ikke er opvokset i et bur. Nogle kenneler vælger, at lade deres voksne hunde og hvalpe, leve i små bure.
    Vores hvalpe vokser op sammen med os i vores hjem. De er vant til børn i alle aldre, katte, heste og høns.
    De deltager på alle niveauer i vores hverdag, fra dagen begynder til den ender. De "muger" ud i hestestalden. De går tur på marken, de leger med vores datter og hendes veninder og de kysser gladeligt alle vores venner, til modtagerens større eller mindre begejstring. Og når de har klaret alle dagens opgaver, pyyyh, sover de i deres bløde varme kurv, lige ved siden af "menneske-mor", der sikkert er kedelig foran computeren...

    Klik på et dokument for at se det i en højere opløsning